Har du interesse for museumsarbejde, og
kunne du tænke dig at prøve kræfter med arbejdet på et frilandsmuseum?
Har du interesse for museumsarbejde, og kunne du tænke dig at prøve kræfter med arbejdet på et frilandsmuseum?
Glud Museum søger praktikanter, der brænder for historie og kulturarv, og som har lyst til at være en del af det daglige arbejde på et frilandsmuseum. Vi tilbyder studierelevant erfaring inden for fx formidling, samlingsarbejde og arrangementer.
Vi søger personer, som:
- Er studerende med faglige kompetencer inden for historie, formidling, museologi, oplevelsesøkonomi eller andre museumsrelevante studier
- Gerne vil have erfaring med faglig formidling og er frisk på at møde publikum
- Har lyst til at være en del af formidlingen på museet, og være en aktiv del af planlægningen og eksekveringen
- Er ansvarsbevidst, struktureret og kan arbejde selvstændigt med egne projekter og opgaver
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for at prøve ideer af
- Sparring med dygtige kollegaer
- Fleksibilitet ift. dit studie
- Faglig relevant arbejdserfaring og muligheden for at få en fod indenfor i museumsbranchen
- Kontakter, netværk og udtalelse efter endt praktikforløb
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Deltagelse i museets driftsopgaver med fokus på formidling, planlægning og deltagelse i aktiviteter og arrangementer
- Deltagelse i skoletjenesteaktiviteter
- Samlingsarbejde med fokus på registrering og pakning af genstande
Arbejdsopgaverne vil foregå i et tæt samarbejde med museets faginspektører, men du skal kunne være tovholder på egne formidlingsprojekter.
Praktikken er ulønnet. Arbejdstiden fastlægges efter dine behov og er afhængig af din studieordning, dog minimum 25 timer om ugen. Praktikkens varighed er minimum 8 uger, men meget gerne 3-4 måneder.
I ansøgningen lægges vægt på de kompetencer, der er beskrevet i praktikopslaget, men du opfordres til også at dele dine faglige og personlige interesser samt eventuelle idéer til relevante emner, du brænder for at kaste dig over.
Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund, til at søge praktikstillingen.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så tøv ikke med at sende en ansøgning til museumsinspektør Anne Ditte Rüsz på mail: adr@gludmuseum.dk. Har du spørgsmål til praktikken er du velkommen til at ringe på telefon: 35779204. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når praktikstillingen er besat
Om Glud Museum
Glud Museum er et statsanerkendt museum i Hedensted Kommune. Glud Museum er et frilandsmuseum, der gennem bygninger og genstande fortæller om livet i landsbyen fra år 1660 og frem til i dag. Museet har 15 historiske bygninger, f.eks. den firlængede bindingsværksgård Badensminde, der er flyttet til museet fra den lille landsby Øster Bisholt. Museet afholder flere sæsonbetonede arrangementer og aktiviteter i løbet af året. Læs mere om museet og årets arrangementer på www.gludmuseum.dk
Transport: Det er muligt at komme til museet med tog til Horsens, hvorfra der går bus videre til Glud. I bil er transporttiden fra Århus ca. 50-60 min.