Din fortælling – Vores historie

Din fortælling – Vores historie!

Under emnerne Møller, Modstand og Tro sætter Uldum Mølle, Hjortsvang Museum og Glud Museum fokus på Hedensted Kommunes historie i projektet Din fortælling – Vores historie!

Din fortælling – Vores historie, er igangsat og finansieret af Hedensted Kommune.

Projektet udføres af de 3 museer – Glud Museum, Uldum Mølle og Hjortsvang Museum – i et tværfagligt samarbejde, der også inddrager lokalarkiverne og ikke mindst borgerne i Hedensted Kommune.

Projektet består af tre faser:

En indsamlingsfase i februar-marts 2023, hvor museerne tager på indsamlingsturne rundt til 6 forskellige steder i Hedensted Kommune. I indsamlingsfasen skaber museerne kontakt til lokalarkiver og borgere og sætter fokus på projektet og de lokale historier.

En researchfase, hvor museerne uddyber deres kontakter, supplerer den indsamlede viden og sætter den ind i samlet fortælling om Hedensted Kommunes historie.

En formidlingsfase, som består af tre foredrag, der forventes afviklet i januar og februar 2024, hvor trådene samles og hvor din fortælling bliver en del af vores historie.


Du kan bidrage til vores fælles historie

Den gode historie ligger ofte gemt på loftet eller i erindringer, der endnu ikke er nedskrevet. Historie bliver særligt levende, når den bliver båret og fortalt af de personer, som levede den eller har en tæt relation dertil.

Derfor går museerne i Hedensted Kommune på jagt efter de gode historier ude i lokalområderne og samler trådene til vores fælles historie. Du kan bidrage ved at møde op til en af vores indsamlingsaftener eller ved at tage kontakt til museerne.

Indsamlingsturne februar-marts 2023:

08.02.23

kl. 19-21

Kirkecenter Rårup-Skjold-Klejs

Sindballevej 1A, Rårup

7130 Juelsminde

22.03.23

kl. 19-21

Juelsminde-Klakring Lokalarkiv

Tofteskovvej 12, Klakring

7130 Juelsminde

01.03.23

kl. 19-21

Aale Sognehus

Aale Bygade 28, Aale

7160 Tørring

08.03.23

kl. 19-21

Korning Skole

Korningvej 70, Korning

8700 Horsens

15.03.23

kl. 19-21

Stouby lokalarkiv

Vejlevej 91, Stouby

7140 Stouby

29.03.23

kl. 19-21

Øster Snede Skole

Ribevej 65, Kragelund

8723 Løsning


Glud Museum sætter fokus på tro

Tro er et emne, der har fyldt meget i fortiden, men som også rydder overskrifter i aviserne i dag. Tag bare den aktuelle debat i Hedensted om præsters holdninger indenfor folkekirken eller tænkt tilbage på 2013, hvor opstillingen 16.000 hvide kors langs motorvejen gjorde netop det, som var hensigten, nemlig skabte debat.

Men troen er også en del af hverdagslivet hos langt de fleste danskere – enten som en aktiv del eller som en kultur vi bærer med os i kraft af sædvane, traditioner og vores historie.

Glud Museum er interesseret i begge dele – både den stille og mere private del af troen og den som har trukket overskrifter.

Troen har en særlig plads i Hedensted Kommunes historie.

Det var i forskellige sogne i Hedensted Kommune, at Danmarks første vækkelsesbevægelse De Stærke Jyder havde sit udspring. De stærke Jyder var de første blandt den brede befolkning i Danmark, der fik lov til at undervise deres børn udenfor det offentlige skolevæsen.

Hedensted Kommune er også hjemsted for flere stærke grundtvigsk inspirerede miljøer, herunder grundtvigskinspirerede kvinder, som fx Jørgine Abildgaard fra Brund. Abildgaard var med til at starte Snoghøj Gymnastikhøjskole, der fik stor betydning for kvindegymnastikkens udvikling i mellemkrigstiden i Danmark; desuden fungerede som hun præst i kirken ved Snoghøj mere end 10 år før kvinder blev anerkendt som præster i Danmark.