Kysthistorier – vandretur Hjarnø

Offentlig vandretur, med kysthistorier fra Hjarnø. Vi skal også høre om spiselige planter langs stranden og om selvforsyning på den lille ø gennem tiderne. Kirsten Jensen, Hjarnø, øser af sin viden om historie og natur.
Turen går fra havnen ud på Odden og ud til skibssætningerne. Der tændes bål og brygges urtete. Omkring bålet kan folk indtage deres medbragte madpakker og høre flere historier. Vi sidder på græsset.
For at holde tiden (færgeafg. 21.10), går turen samme vej tilbage. Har man lyst til en længere tur kan man evt. selv tage færgen til Snaptun senere (22.10, 23.10).
Husk madpakke og krus til urteteen, hvis I har lyst til det – og et lille tæppe at sidde på.
En lille advarsel: På denne tid af året kan mågerne godt være lidt sure og nærgående, når vi går ude på Odden.

Turen er på ca. 4 km langs vej og strandkant. Guider på turen er Kirsten Jensen og Jens Kjær Jørgensen.

Pris: Kr. 50 inkl. færgebillet. Hvis man ikke skal med færgen er prisen 20 kr.

Vi har droppet tilmelding og forudbetaling, så bare mød op ved færgen. Når vi kommer i samlet flok, så får vi grupperabatten, men bliver billetteret hver for sig. Medbring venligst også 20 kr./person, som vi indkræver under spisningen.

Mødested: Snaptun Havn ved færgen – afgår kl. 18 – til Hjarnø (alternativt møder man op på Hjarnø Havn).

Arrangør: Glud Museum

Projekt KYSTHISTORIER støttes af Nordea-fonden og Hedensted Kommune

Date

jun 16 2022
Expired!

Time

17:45 - 21:30
Category
QR Code

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.