På Glud Museum befinder der sig mange genstande, som gemmer på spændende historier om livet, døden og alt derimellem. I den simple røde bindingsværksbygning, som i daglig tale kaldes Hjarnøhuset, finder man fire rygknogler fra en hval. Måske lægger man ikke mærke til dem som det første, måske kan man ikke umiddelbart se, hvad det er. Men bag knoglerne gemmer sig en sælsom historie, som udspillede sig i farvandet mellem Hjarnø og Alrø for 250 år siden i år.

Den 8. december 1770 var vejret voldsomt og vandet stod højt i Horsens Fjord. I Kattegat havde en af havets kæmper søgt ind fra de store oceaner. En stor ”Fisk”, som man benævnte det i ”Jydske Efterretninger” i 1771, var på ind i Horsens fjord, men endte i stedet med at sidde fast på lavt vand ud for Hjarnø. Dagen efter var vandstanden faldet, hvalen levede stadig, liggende på den ene side, mens den gennem sit åndehul blæste vandet højt op i luften.

Indbyggerne på Hjarnø var begyndt at begive sig ud til hvalen på deres både. Udstyret med økser på lange stager begyndte de at hugge i den store hval, men da den ikke reagerede på det, vågede enkelte folk at træde op på hvalen. Her begyndte de at hugge spæk af det endnu levende dyr. Nogle forsøgte at gøre det af med dyret ved at hugge rygsøjlen over, og andre lavede et hul i siden på hvalen, hvor de med kraft jagede en 7 meter langt stykke træ ind. Idet de gjorde dette, slog den voldsomt med halen og overbrusede alle folkene i bådene med en blanding af vand og blod fra sit åndehul.

Hvalen forsøgte flere gange at vende sig og komme fra stedet, men sad fast på det lave vand. Til sidst fik folkene hugget hul i hovedet på hvalen og med dette døde den 16 meter lange kaskelothval, som den senere blev identificeret som.

Hvalen blev trukket ind på land, hvor den blev lidt af en turistattraktion. Folk kom sejlende til øen for at se det store dyr, som var ved at blive parteret.

Alt fra dyret kunne bruges; spæk, olier, tran, knogler, kød mm, det var en enorm ressource, som var landet for fødderne af Hjarnøboerne, og de var selvfølgelig ikke de eneste, som gerne ville have fingrene i hvalen. Alrøboerne ville også have en del af byttet, og det gik så vidt, at det endte med en retssag, om hvilken ø hvalen retmæssig tilhørte. Her fik Hjarnøboerne medhold i deres krav, da hvalen vendte hovedet mod Hjarnø, og derfor måtte have været på vej derhen. Alrøboerne var ikke tilfredse med resultatet og tog deres hævn, ved en konfirmationsdag, da næsten alle fra Hjarnø befandt sig i Glud Kirke, at sejle til Hjarnø og stjæle deres kobbertøj.