Foredrag: Bundet af kønnet – Pigeliv på landet
Mænd har i mange år fyldt en hel del i historieskrivningen, også i historien om bondelandet Danmark. Birgit Løgstrup er historiker og dr.phil. og har beskæftiget sig med det danske landbosamfund gennem et helt livs forskning. I 2022 har hun udgivet bogen ”Bundet af kønnet – pigeliv på landet”, hvor hun har kigget dybt i kilderne og fundet pigernes historie i 1700-tallets bonde-Danmark.
Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, som mændene, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer for deres opdragelse, skolegang, tjenesteforhold, klædedragt og kirkeliv.
Tag med tilbage i historien og hør om de stille piger, dem som vi skal lede lidt ekstra i kilderne, for at få viden om, men som nu – gennem Birgit Løgstrups forskning – får en stemme og en plads i historien.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet Horsens-Hedensted og holdes i Salen på Glud Museum onsdag d. 22. februar kl. 19.00-21.00.
Det er gratis at deltage, men billetter skal bookes via Folkeuniversitetets hjemmeside: https://fuhh.dk/index.php/event/8-foredrag/276-bundet-af-konnet-pigeliv-pa-landet
Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage i pausen.