Fri entre
Fokus på sikkerhed
Smukt pyntet museum
For hele familien
Kom med på en tidsrejse gennem 250 års julehistorie, når Glud Museum inviterer til Juletid. Den traditionelle jul som vi kender den i dag med juletræ, småkager og julemænd er ikke mere en 150 år gammel, men julen har rødder tilbage til tiden før kristendommen, hvor højtiden i de islandske sagaer kaldtes for Jólablót. Til Juletid på Glud Museum kan man opleve juletiden omkring 1700, hvor julebukken var en skræmmende figur, som fortalte alle familiens hemmeligheder, indtil den fik nok æbleskiver og øl til at tilfredsstille den.
Du kan også se, hvordan krige har ændret jul og julepynt efter 1864, og hvordan de fattige fejrede julen omkring 1900, når der ikke var råd til juletræ og fantasien måtte bruges, når julepynten skulle laves. Og endelig kan man besøge vores oldeforældres jul, hvor juletræet troner i storstuen, og julestemningen breder sig i køkken og stue.