Dette smukke vægskab, der i dag hænger i hjarnøhuset på Glud Museum, stammer oprindeligt fra gården Sølyst på Hjarnø.
Efter sin storhedstid i stuen, blev skabet i en årrække brugt til at opbevare malerdåser. Skabet blev siden givet til øens lærer, der opbevarede sin stensamling i dette skab.
I 1956 fandt skabet vej til Hjanøhuset på Glud Museum, og her har det hængt siden.