Godt at vide før dit besøg
Fra landarbejdernes simple kår til de velhavende fine stuer. På frilandsmuseet Glud Museum kan du opleve kontrasten mellem høj og lav på landet i løbet af de seneste 350 år. Her kan hele familien bruge en dag i historiens tegn, slå sig løs på legpladsen med gamle lege og gå på opdagelse i museets smukke haver. Frilandsmuseet består af 14 historiske bygninger og udstillinger. Du finder Glud Museum på adressen Museumsvej 44, Glud, 7130 Juelsminde – midt mellem Horsens og Juelsminde. Læs mere om, hvor du finder os her.
Museet har åbent tirsdag-søndag kl. 10:00-16:00 i både forårs-, sommer- og efterårssæson. Muset har desuden mandagsåbent i påskeferien, efterårsferie uge 42 samt skolernes sommerferie. Særlige åbningstider kan desuden forekomme ved arrangementer. Læs mere om åbningstider her.
Parkering
Der er parkeringsplads lige overfor billetkontoret på Museumsvej. Der er også en større parkeringsplads længere nede ad Museumsvej. Til store arrangementer er der desuden parkeringsmulighed på museumsmarken ved Glud-byskiltet. Klik her for at finde et kort over museet.
Der findes handicapvenlige parkeringspladser lige overfor billetkontoret ved indgangen på museumsvej.
Tilgængelighed
På Glud Museum bevæger man sig rundt på stabile stier og grusveje med fast underlag, hvorfor det er muligt at komme rundt i landsbyen i en kørestol.
Vær opmærksom på, at der kan være ujævn pigstensbelægning på gårdspladserne. Rundt på museet findes flere bænke, hvor man kan tage et hvil.
Det er ikke muligt at komme ind i mange af husene med kørestol pga. smalle dørkarme og høje trappesten.
Der findes handicaptoilet med niveaufri adgang på museet tæt ved indgangen.
Mad og drikke
I museets café kan man købe drikkevarer og lidt sødt at spise. Caféen er en selvbetjeningscafe. I sommersæsonen er cafeen bemandet visse dage.
Medbragte madpakker må meget gerne nydes ved vores udendørs bord- og bænkesæt i de smukke omgivelser og med udsyn til legeområdet.
Legeområde
Midt på museumsområdet finder man vores legeområde med keglebane og legeskur med legeredskaber fra gamle dage såsom stylter, kæpheste og tøndebånd.
I sommeren 2026 åbner Børnebyen, som er museets nye formidlingsområde til børn.
Hunde
Hunde er velkomne på museet, men må ikke komme med ind i de historiske bygninger. Servicehunde er undtaget.
Rygning
Rygning er kun tilladt udendørs ved parkeringspladsen og ved cafeen.