Er du Glud Museums nye økonomi- og administrationsmedarbejder?

Har du erfaring med regnskaber, moms og bogholderi? Har du flair for tal, administration og økonomistyring? Trives du i en lille organisation med mulighed for selv at sætte præg på din hverdag, og har du en naturlig interesse for forretningsudvikling? Har du det store kørekort til Excel, og motiveres du af at skabe systematik og overblik i alt fra GDPR til projektregnskaber? Så er du måske Glud Museums nye økonomi- og administrationsmedarbejder.

 

Hvem er vi?

Glud Museum er et statsanerkendt foreningsdrevet frilandsmuseum beliggende mellem Horsens og Juelsminde i landsbyen Glud. Du får din gang blandt museets historiske huse og haver, hvor vi har Hedensted Kommune og østjysk landsbyliv fra 1660 og op til midten af 1900-tallet som fokus. Museet er et af landets mindste spillere i det statsanerkendte museumslandskab – men med ambitioner om mere.

Den nye økonomimedarbejder skal således spille en central rolle i en mindre kulturinstitution med vokseværk. Derfor er det særligt vigtig, at du er selvkørende og formår at følge alle opgaver til dørs.

Til daglig er vi en håndfuld faste medarbejdere på vores hyggelige museum – en blanding af fastansatte, praktikanter og fleksjobbere og en stor skare frivillige, der kigger forbi og giver et nap med alt fra tømrerarbejde til havearbejde.  Du kommer til at have et særlig nært samarbejde med museumslederen, som du også vil referere til.

Om dig:

Dine arbejdsopgaver:

Glud Museum har en samarbejdsaftale med Hedensted Kommune om administration af løn, personale og jura, og du vil som økonomimedarbejder have den daglige kontakt til kommunen og bidrage aktivt til en fortsat god relation til Hedensted Kommune som museets tilsynsførende enhed. Som statsanerkendt museum er Glud Museum i nært samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfor kendskab til deres kontoplaner og budgetskabeloner er en fordel.

Glud Museum har en årlig omsætning på cirka 6 mio. kr., hvoraf driftstilskud fra Hedensted Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen udgør størstedelen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen som økonomi- og regnskabsmedarbejder ønskes besat fra 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer ugentligt med flekstid.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst for HK.

Ansøgning med angivelse af CV og referencer sendes til job@gludmuseum.dk og skal være museet i hænde senest d. 11. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 46-47.
For yderligere spørgsmål om stillingen kontakt museumsleder Helle Ingerslev på hik@gludmuseum.dk eller telefon 24478803.
For nærmere information om museet se www.gludmuseum.dk

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.