Museumsklubben Historiejægerne

Historiejægerne er navnet på Glud Museums nye gratis museumsklub for alle børn i 3. – 6. klasse, der har lyst til at lære om, hvordan man levede i gamle dage. 

Historiejægerne vil gennem håndværk, leg og nysgerrighed arbejde med årstider og højtider på en hyggelig og sjov måde. Det kan bl.a. være håndværk, julekip, rollespil, at lave mad som i gamle dage – alt sammen med børnene i centrum.

Klubben har opstart onsdag d. 26. november kl. 16.30 – 18 og mødes fremover på Glud Museum, Museumsvej 44, Glud 7130 Juelsminde

Hver onsdag kl. 16.30-18

Med museumsklubben ønsker Glud Museum i endnu højere grad at være børnenes museum. I børn skal være med til at forme indholdet i Historiejægerne sammen med Søren – ligesom det er børn i målgruppen, der har valgt navnet Historiejægerne.

Vi håber på at se mange børn, der har lyst til at være med til at skabe den fedeste fritidstilbud. Klubtilbuddet er gratis og kræver blot tilmelding til klublederen. 

Søren Rain Johansen er klubleder af Historiejægerne og vil sammen med børnene forme klubben. Søren har baggrund som pædagog, og arbejder som koordinator for skolehaveprojektet Haver til Maver på Glud Museum. 

Vil dit barn være en del af Historiejægerne? 

Send en mail med navn og alder på barnet til klubleder

Søren Rain Johansen

srj@gludmuseum.dk

tlf. 28562244

Museumsklubben er den del af projektet Børnenes Landsby, som er støttet af Nordea-fonden. Læs mere om Børnenes Landsby her.

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.