Håndværks-højskolen

  Håndværkshøjskolen tilbyder kurser med fokus på godt håndværk – fra vinduesrestaurering og traditionelle byggeteknikker til håndværksfællesskaber for unge. Alle kurser afholdes på Glud Museum og giver deltagerne mulighed for at arbejde med historiske bygninger og håndværk i autentiske omgivelser.

Glud Museum formidler landsbyens historie gennem historiske bygninger, miljøer og aktiviteter, hvor frivillige og medlemmer spiller en central rolle i både formidling og vedligeholdelse.

I 2025 har Glud Museum indgået et samarbejde med Håndværkshøjskolen, der arbejder for at fremme håndværkskulturen i Danmark. Håndværkshøjskolen tilbyder weekend- og ugekurser med fokus på godt håndværk fra vinduesrestaurering og traditionelle byggeteknikker til håndværksfællesskaber for unge. Alle kurser afholdes på Glud Museum og giver deltagerne mulighed for at arbejde med historiske bygninger i autentiske omgivelser.

Håndværkshøjskolen drives af en almennyttig forening og tilbyder kurser i alverdens håndværk med særligt fokus på bæredygtigt byggeri og traditionelle teknikker som bindingsværk og lerklining.

Samarbejdet bygger på et fælles ønske om at bevare og videreføre den danske bygnings- og håndværkstradition. Gennem fælles projekter og aktiviteter får kursister fra Håndværkshøjskolen mulighed for at arbejde med autentiske historiske bygninger på museet, mens museet får tilført ny viden og energi fra håndværkere og kursister, der brænder for de gamle teknikker.

Målet er at skabe en levende udveksling mellem fortid og nutid, hvor traditionelt håndværk bliver en naturlig del af fremtidens bæredygtige byggekultur. Samarbejdet styrker både museets bevaringsarbejde og Håndværkshøjskolens mission om at uddanne og inspirere nye generationer af håndværkere og bygningsinteresserede.

Se billeder fra de første kurser afholdt på Glud Museum:

For mere information, kontakt:

Håndværkshøjskolen
Museumsvej 44, Glud, 7130 Juelsminde
Forstander: Joar Erik Kofod Nielsen
Mail: forstander@haandvaerkshoejskolen.dk
Tlf.: 26853112

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.