
Sommer i Landsbyen
I børnenes sommerferie kan man springe over køerne i sommerlandet og komme ud, hvor der er højt til himlen og plads til at lege. På Glud Museum kan man deltage i sjove aktiviteter og blive klogere på livet i gamle dage, samt nyde roen og hinandens selskab blandt bindingsværk og grønne områder.
Glæd jer til kreative dage hver tirsdag til torsdag kl. 10–15, hvor børn og voksne kan slippe fantasien løs. Oplev arbejdende værksteder tirsdag, torsdag og søndag eftermiddag og kom tæt på historisk håndarbejde og husflid. Følg det nye formidlingsspor Tidsrum og løs sjove opgaver undervejs. Husk også at lege og nyde sommeren på museets hyggelige legeplads!