Planternes Dag

Kom til Planternes Dag på Glud Museum søndag d. 19. september fra kl. 10-15.

 

Plantemarked

Når Glud Museum slår dørene op for årets Planternes Dag, kan du opleve et plantemarked midt i museets skønne omgivelser af historiske bindingsværksgårde og historiske haver  

 

Mangler du nye spændende planter til det kedelige bed i hjørnet af haven – eller er du bare ude efter inspiration, så står de mange udstillere klar til at guide dig frem til de helt rigtige planter og komme med gode råd til flotte plantesammensætninger. 

 

Plantefarvning i Historiens køkken

Besøg Historiens køkken. Her kan du få indblik i, hvordan man farvede garn i gamle dage med havens farveplanter. Få en opskrift med hjem til plantefarvning og køb et flettehjul med plantefarvet garn.
 

Lugekoner i de historiske haver

Læg vejen forbi de historiske haver – Kålgården, Marthas nyttehave, Landbohaven og Farvehaven. Oplev lugekonerne sanke urter og høste grønt.

 

Mad og drikke

Det er muligt at købe kage, frokost og drikkevarer i museumscaféen. Madpakker kan nydes udendørs i museets grønne omgivelser.

 

 

 

Ønsker man selv at have en stand på plantemarkedet, kontakt da museumsinspektør Anne Ditte Rüsz på adr@gludmuseum.dk.

Date

sep 19 2021
Expired!

Time

10:00 - 15:00
Category
QR Code

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.