Glud Museum, Uldum Mølle og Hjortsvang Museum holder indsamlingsaftener 6 forskellige steder i kommunen

Indsamlingsaften – Aale: Din fortælling – Vores historie

Gemmer du på gode historier fra dit lokalområde område?

Kom til indsamlingsaften d. 01. marts 2023 kl. 19-21 i Aale Sognehus, Aale Bygade 28, Aale, 7160 Tørring.

Til indsamlingsaftenen kan du fortælle om din, din families eller dit lokalområdes historie, når museer og lokalarkiver samler flere brikker om den historie, som vi alle er en del af.

De historier, ting og papirer, som vi gemmer på i hovedet og på loftet, er brikker i den store historie. De kan være med til at kaste lys over den lokale udvikling. Museer og lokalarkiver håber derfor på, at mange vil kigge i gemmerne og møde op til en snak.

Din fortælling – Vores historie, er et projekt igangsat og finansieret af Hedensted Kommune. Projektet udføres af de 3 museer: Glud Museum, Uldum Mølle og Hjortsvang Museum. Et tværfagligt samarbejde, der også inddrager lokalarkiver og ikke mindst borgerne i Hedensted Kommune. Projektet afsluttes med tre foredrag i starten af 2024, hvor trådene samles, og hvor din fortælling bliver en del af vores historie. 

Museerne sætter fokus på tre emner: Møller, modstand og tro, mens lokalarkiverne indsamler de gode historier fra lokalområdet.

Date

mar 01 2023

Time

19:00 - 21:00
QR Code

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.