Er du Glud Museums nye regnskabs- og administrationsmedarbejder?  

Har du erfaring med regnskaber, moms og projektregnskaber fra en kulturinstitution eller måske endda et statsanerkendt museum?  Har du flair for systematik, detaljer og kan du lide at være krumtap i en mindre organisation? Har du det store kørekort til Excel, og motiveres du af at skabe systematik og overblik i alt fra GDPR til projektregnskaber? Har du erfaring med afrapportering og regnskab til nationale fonde? Så er du måske Glud Museums nye regnskabs- og administrationsmedarbejder.  

Hvem er vi? 

Glud Museum er et statsanerkendt foreningsdrevet frilandsmuseum beliggende mellem Horsens og Juelsminde i landsbyen Glud. Du får din gang blandt museets historiske huse og haver, hvor vi har Hedensted Kommune og østjysk landsbyliv fra 1660 og op til midten af 1900-tallet som fokus. Museet er et af landets mindste spillere i det statsanerkendte museumslandskab, men vi har vokseværk, og din rolle bliver at sikre overblik og systematik i museets økonomi og administration.  

Til daglig er vi en håndfuld faste medarbejdere på vores hyggelige museum, hvor du i øvrigt vil arbejde sammen med en blanding af fastansatte, praktikanter og fleksjobbere og en stor skare frivillige, der kigger forbi og giver et nap med alt fra tømrerarbejde til havearbejde.   

Dine overordnede opgaver bliver både at klargøre regnskabsmateriale til revisor samt størstedelen af den daglige administration på museet. Du har en kollega, der arbejder med daglig bogføring samt debitor og kreditor-bogholderi, og du er villig til at afløse ved ferie og sygdom. 

Du kommer til at have et særlig nært samarbejde med museumslederen, som du også vil referere til. Fokus vil her være på hensigtsmæssig styring og forretningsmæssig udvikling af museets økonomi.  

Om dig:  

  • Du har erfaring med økonomistyring i en mindre kulturinstitution eller optimalt et statsanerkendt museum.   
  • Du har erfaring med opsætning af årsregnskaber og kendskab til årsregnskabsloven. Du kan klargøre måneds- og årsregnskaber til revisor. Optimalt har du også erfaring med regnskabssystemet e-conomic.  
  • Du har erfaring med momsregnskaber, momsoptimering og meget gerne momssystemets funktion på museer.  
  • Du går forrest med systematisering af økonomi- og administrationsprocesser, og du formår at skabe følgeskab blandt museets forskellige personalegrupper og store frivilliggruppe.  
  • Du har gode relationskompetencer og bidrager til en professionel samarbejdende arbejdsplads, der tager socialt ansvar.  
  • Du følger alle opgaver til dørs og tager ansvar for, at alle administrative opgaver løses bedst muligt. 
  • Du har erfaring med HR-relaterede opgaver.  
  • Du laver formler og opsætter budgetter og beregninger i Excel.  
  • Du kan lide at have en blæksprutte-funktion med mange små opgaver.  


Dine arbejdsopgaver:
 

Økonomi 

  • Budgetlægning og årsregnskab i samarbejde med museets leder og revisor.  
  • Momsregnskab og momsoptimering.  
  • Projektregnskaber og afrapportering til fonde.  
  • Optimering af museets kontoplan og daglige økonomistyring i samarbejde med museets inspektører og leder.  
  • Kontakt til løn- og økonomiafdelingen i Hedensted Kommune.  
  • Regnskabs- og budgetindberetning til offentlige tilskudsgivere.  
  • Vedligeholdelse og udvikling af kontoplaner og regnskabssystemer.  

Drift 

  • Ansvarlig for GDPR, IT, telefoni samt dele af museets indkøb.  
  • Ansvarlig for dele af museets beredskab og alarmer i samarbejde med museets pedel.  
  • Bemanding i billetsalg ved spidsbelastning.  
  • Opsætning af kasseapparat.  
  • Ansvarlig for museets besøgstal i form af indberetning og statistik.  


HR
 

  • Koordinering af museets billetpersonale, vagtplaner og dialog med timeansatte.  
  • Dele af museets personaleadministration med afspadseringsregnskaber, ferie, personalepolitik m.m. i samarbejde med museumslederen. 

 

Glud Museum har en samarbejdsaftale med Hedensted Kommune om administration af løn, personale og jura, og du vil som regnskabsmedarbejder have den daglige kontakt til kommunen og bidrage aktivt til en fortsat god relation til Hedensted Kommune som museets tilsynsførende enhed. Som statsanerkendt museum er Glud Museum i nært samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfor kendskab til deres kontoplaner og budgetskabeloner er en fordel.  

Glud Museum har cirka 12 årsværk og en årlig omsætning på cirka 10 mio. kr., hvoraf driftstilskud fra Hedensted Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen udgør størstedelen.  

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen som regnskabs-og administrationsmedarbejder ønskes besat per 1. september 2026. Stillingen er en fastansættelse og timetallet er 30-37 timer med flekstid.  
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende kommunale overenskomst.  

Ansøgning og CV sendes til job@gludmuseum.dk og skal være museet i hænde senest d. 3. august. Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 32 og en eventuel 2. samtale i uge 33. 

For yderligere spørgsmål om stillingen kontakt museumsleder Helle Ingerslev på hik@gludmuseum.dk eller telefon 24478803. For nærmere information om museet se www.gludmuseum.dk  

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, vil vi antage, at du accepterer brugen af cookies.