Traktorerne kommer! Til Glud Museums Høst- & Markedsdage rykker de gamle traktorer og høstredskaber ind på museet. Kom og se den store udstilling.
Lad jer inspirere i de fyldte markedsboder, der bugner af husflid og håndværk.
Oplev de arbejdende værksteder i de historiske bygninger.
Lyt til gårdsangerne, når de underholder børn og voksne med at spille på ske, sav og vaskebræt.
I det store cafetelt serveres frokost, kaffe og kage.
På den historiske legeplads kan børn og barnlige sjæle hygge sig med de gamle legeredskaber.