Søren Knudsen

Glud

Museum


Det østjyske landsbymuseum


TLF: 75683082

Glud Museum - hjem


Glud Museum

Museumsvej 44, Glud

7130 Juelsminde

E-mail: post@gludmuseum.dk


Tlf.nr.: 75 68 30 82

Mobil: 61 78 75 62


CVR: 23278219



ÅBNINGSTIDER


Fra 1. april - 31. okt.

tirs - søn kl. 10-17


Fra 30. juni - 8. aug.

alle ugens dage kl. 10-17



ENTRE


Voksne 40 kr pr. pers.

Børn u/ 18 gratis


Grupperabat:

min. 20 pers. af 30 kr pr. pers.


Højsæson 30. juni - 8. august

Voksne 65 kr pr. pers.

Børn u/ 18 gratis


Grupperabat i højsæson:

min. 20 pers af 50 kr pr. pers.


Glud Museums grundlægger

Søren Knudsen


Søren Knudsen som museumsmand



Søren Knudsens interesse for historie viste sig allerede i drengeårene, hvor han indsamlede

sin egen lille oldtidssamling. Hans vandring på valsen som ung malersvend omkring år 1900

stimulerede endnu mere den unge mands interesse for historie. Han var en ivrig museumsgæst

på rejsen, hvor han desuden så, hvordan tyskerne restaurerede gamle bygninger

og anvendte dem til opbevaring af historiske genstande.


Efter malersvendens hjemkomst i 1903 kastede han sin kærlighed på en gammel gård i Glud,

som til Knudsens store fortrydelse senere skulle nedrives. Hans redning af gårdens stuehus,

der fik navnet Rasmus Thomesøns gård efter ejendommens bygherre, blev begyndelsen på Glud Museum. Ved Søren Knudsens død i 1955 rummede museet dele af otte landbygninger, som han havde flyttet og genopført på museet. Knudsen fik faglig vejledning til genopførelsen af Rasmus Thomesøns gård af museumsinspektør Christian Axel Jensen fra Nationalmuseet, og deres samarbejde viser en stor villighed til at lære og en voksende forståelse for arbejdet med historieformidling hos Knudsen, men også en trang til at pynte på bygninger og genstande efter hans eget hoved. Måske hang denne trang sammen med, at Knudsen havde et romantisk syn på historien, og han beskrev ofte fortiden i idyllisk henførte toner.


Knudsens økonomi var næsten hele hans liv meget beskeden, og det var formentlig derfor, at alle hans bygninger på museet kun indeholder dele af de originale bygninger. Pengene til køb af jord til bygningen, til køb af ejendommene, til hjemtagelse og genopførelse var meget små, og flere gange støttede velmenende venner hans projekter. Knudsen opførte et lille spændhus på museet, som bestod af materialer fra en nedrevet gård og havde flere planer om at opføre bygninger af forskellige materialer, som han dog aldrig fik realiseret. De to ting viser, at når det formentlig ikke var muligt for Knudsen både at fortælle historien om landbosamfundet og samtidig sikre originale materielle helheder, så var fortællingen om landbosamfundet i form af sammenstykkede bygninger vigtigst for ham. Han beskrev sit museum som en miniaturelandsby og havde indtil sin død planer om at skabe en lille vandmølle, en høkerforretning og en skolestue på museet. Vi kan takke hans imponerende arbejdsindsats, hans blik for det svindende landbosamfund og hans kærlighed for fortiden for, at vi i 2012 kunne fejre 100 års jubilæum.