Nye udstillinger
Glud Museum - hjem

Glud

Museum

 

Det østjyske landsbymuseum

 

TLF: 75683082

 

Glud Museum

Museumsvej 44, Glud

7130 Juelsminde

email: post@gludmuseum.dk

tlf: 75 68 30 82

CVR: 23278219

 

ÅBNINGSTIDER

 

Fra 1. april - 31 okt.

tirs - søn kl. 10-17

Fra 26. juni - 14 aug.

alle ugens dage kl. 10-17

 

ENTRE

 

Voksne: 40 kr

Sommerperiode 26.juni - 14.august: 65 kr

Børn u/ 18 gratis

Grupperabat:

min. 20 pers a 30 kr pr. pers.

 

Nye udstillinger

 

D. 1. april 2017 kunne Glud Museum slå dørene op til nye udstillinger på gården Badensminde, hvor det er blevet muligt at gå på opdagelse i gårdens fåresti, svinesti og ikke mindste den store lade, sådan som disse rum tog sig ud i 1928, da gården var i fuld drift.

 

Med de nye udstillinger kan gården vise mellemkrigstidens alsidige landbrug, hvor bønder kunne nikke genkendende til strofen fra den gamle børnesang om, heste, grise, køer og får, hører til min bondegård. I udstillingen fortælles gennem film, lyd og små tekster om, hvordan arbejdet på en gård skred frem dengang, hvor det første korn blev høstet for med le, inden selvbinderen blev sat ind til at klare resten. Det var dengang hvor al kornet blev tærsket på gårdens store tærskeværk, og hvor møg blev spredt på marken med en greb.

 

Det var dengang, hvor et landbrug var et familieforetagende, og der var altid noget, som skulle ordnes: køer der skulle malkes, mælk der skulle afhentes til mejeriet, svin, der skulle fodres med den futmælk, som mejeriet sendte retur til bønderne. Og var det ikke var dyrene, som skulle passes, var der maskiner og redskaber, som skulle klargøres og roer, som skulle luges ved. Karle og piger flokkedes om de gode pladser og om hinanden til forsamlingshusenes baller.

Udstillingen er blevet til med støtte fra LAG-Odder Hedensted.