Gå til håndværk

ÅBNINGSTIDER & PRISER:


Forårssæson:


01.04 - 29.06 (begge dage inkl.)
mandag: lukket
tirsdag - søndag: 10.00 - 17.00
Entré pr. voksen: 40 kr.
Børn under 18 år: gratis


Sommersæson:


30.6 - 08.08 (begge dage inkl.)
mandag - søndag: 10.00 - 17.00
Entré pr. voksen: 65 kr.
Børn under 18 år: gratis


Efterårssæson:


09.08 - 31.10 (begge dage inkl.)

mandag: lukket

tirsdag - søndag: kl. 10.00 - 17.00

Entré pr. voksen: 40 kr.

Børn under 18 år: gratis




Gå til håndværk på Glud Museum



Er det noget for dig at "Gå til håndværk"?


Hvis du drømmer om at arbejde med stemmejern, økse eller bor; drømmer om at arbejde sammen
med andre om at tilvirke gammelt bindingsværk og se det forme sig til bygningsdele, så er
der nu mulighed for at ’Gå til håndværk’ på Glud Museum.

 

Glud Museum og projekt ’Hænder og Huse’ stiller tømmer, værktøj og dygtige restaurerings-
håndværkere til rådighed. På disse dage, kan man kigge forbi og prøve kræfter med arbejdet
under kyndig vejledning. Man kan deltage, uanset om man er professionel håndværker
og har prøvet det før, eller man bare har lyst til at prøve at arbejde med bindingsværk
for aller første gang. ”Projektet er tilrettelagt efter medbyggerprincippet, altså et sted,
hvor folk kan komme og være med for at lære! Formålet er at gøre viden og håndværk
tilgængelig for alle” fortæller, restaureringshåndværker Nikolaj Kirk.

 

Vi arbejder med tømmeret fra Emmas Hus, der stod i centrum af Hedensted by, indtil en gruppe
frivillige møjsommeligt mærkede tømmeret og tog det ned i 1999. De sidste 20 år har det ligget
i en lade i udkanten af Hedensted, indtil det sidste år blev givet til Glud Museum.
Som det første projekt, vil vi arbejde på at gennemgå og restaurere en del af tømmeret,
så vi forhåbentlig kan samle en facade. 


”På Glud Museum har vi mange gamle huse, bygget med udgangspunkt i traditionelle håndværk.
Det er håndværk, der gennem århundreder er blevet givet videre gennem arbejdet med værktøj
og materialer, ikke gennem bøger og youtube-videoer. Folk der arbejder med traditionelle håndværk,
er stolte af det de kan, og det de laver, og de vil gerne lære fra sig” udtaler museumsinspektør
Lola Wøhlk Hansen.


Man kan være med hele dagen, eller man kan komme for at være med, når det passer ind.
Vi starter op kl. 15.00 og slutter kl. 20.00, så man kan også nå at være med efter at timerne på
arbejdet, erhvervsskolen eller gymnasiet er ovre.



Har du været her før, tjekker du bare ind ved at krydse dig af på deltagerlisten, er du med for
første gang,
så skriv dig på listen og kryds dig ind. Det er gratis at deltage.








GLUD MUSEUM

DET ØSTJYSKE LANDSBYMUSEUM




Museumsvej 44, Glud

DK-7130 Juelsminde

Tlf.nr: 75 68 30 82